|
|
Tvis KFUM Håndbold er en håndboldklub for alle. Vi har omkring 270 spillere - de fleste fra vores store ungdomsafdeling. Hertil kommer mange frivillige i klubben. Spillerne kommer primært fra vores naturlige opland, samtidig har vi også mange, som kommer fra andre klubber.
Denne tilgang tilskriver vi bl.a. vores dygtige trænere og den grundholdning, at det er vigtigt at satse på kammeratskab og samvær, samtidig med at muligheden for at udvikle sig som håndboldspiller er til stede. Vi håber derfor, at I vil overveje at sende jeres barn til håndbold i Tvis Hallen.
|
- 270 spillere og frivillige medlemmer af klubben
- Dygtige og engagerede ungdomstrænere
- Veluddannede og entusiatiske trænere
- Fokus på løbende videreuddannelse af vores trænere og ledere
- Divisionshold i ungdomsrækkerne
- Hold i kreds 3 – vores breddespillere
- Divisionshold i seniorrækkerne
- Stor opbakning fra sponsorer og lokalsamfund
- God eksponering og omtale i medier
- Fokus på at indlemme vores unge spillere i træner- /lederroller
|
- Bredde skaber elite
- Engagement
- Klubfølelse
- Vilje skaber resultater
- Sammenhold og kammeratskab
- Respekt for hinanden
|
Værdigrundlaget for Tvis KFUM opnås gennem engagerede trænere, ledere, spillere og frivillige. Tvis KFUMs værdigrundlag er også, at alle skal trives gennem et godt kammeratskab, og at man udvikler venskaber på kryds og tværs gennem klubben uanset alder og håndboldniveau. De værdier og den ånd, der i dag findes på og uden for banen, værdsættes højt.
|
Tvis KFUM er, i relation til ovenstående, en håndholdklub for alle, og vores formål er: ”At udbrede kendskabet til og fremme interessen for håndbold, således at flest mulige uanset evner, alder og erfaringer spiller håndbold i Tvis KFUM” Endvidere siger vores formål også: ”Hvor der mulighed for det, skal der også satses elitemæssigt med breddeidrætten in mente”.
|
Tvis KFUM er den ene af moderklubberne i Eliteoverbygningen Team Tvis Holstebro, hvor Holstebro Håndbold 90 udgør den anden. Tvis KFUMs 1. hold herrer var klubbens flagskib, indtil Team Tvis Holstebro blev stiftet i 2000. Tvis KFUM optrådte for første gang i landets bedste række i 1993 og har stort set spillet i den bedste række siden. Herreholdet i Team Tvis Holstebro spiller i ligaen på licens fra Tvis KFUM. De 4 bedste ungdomshold (U16 Drenge og Piger og U 18 Drenge og Piger) i Team Tvis Holstebro spiller på et holdfællesskab mellem HH90 og Tvis KFUM. De øvrige ungdomshold spiller i Tvis KFUM
|
|
|